Madridista.dk Podcast
🎙 Madridista.dk Podcast – Alt om Real Madrid på dansk! ⚪️🏆
Velkommen til Madridista.dk Podcast, Danmarks førende podcast dedikeret til verdens største fodboldklub – Real Madrid Club de Fútbol. Her får du alt det nyeste fra Los Blancos: kampe, spillere, transfers, taktik og historiske øjeblikke – alt sammen leveret med passion, indsigt og et dansk perspektiv.
Værterne fra Madridista.dk dykker ned i aktuelle emner, analyserer præstationer, diskuterer klubbens udvikling og giver dig de bedste vinkler på, hvad der sker både på og uden for banen. Uanset om du er inkarneret Madridista eller blot interesseret i international fodbold, er der masser at hente her.
📲 Find os på Podbean, Spotify, Apple Podcasts, Google Podcasts og YouTube – og følg med i samtalen på Madridista.dk og vores sociale medier.
⚽️ Hala Madrid – og velkommen til den danske Real Madrid-podcast!
Podcast by Christian Hansen, Daniel Andersen, Jesper Frost-Hansen, Malthe Boesen, Nicklas Bendtsen, Oscar Gomez Svendsen
Episodes
Mar 23, 2020
Mar 23, 2020
34 min
Tidligere Real Madrid-præsident, Lorenzo Sanz, tabte i weekenden kampen til Corona-virus og Madridista.dk har derfor været i podcast-studiet til en minde-udsendelse om den elskede præsident.
Vi laver et lille portræt af ham og fortæller om hans 5-årige periode som præsident i Real Madrid.
Vi vil elske at få jeres feedback og jeres syn på Lorenzo Sanz. Æret være hans minde.
Mar 15, 2020
Mar 15, 2020
1hr 27 min
Vi kan ikke byde ind med nedtakts-podcasts i denne tid, men til gengæld har vi været i studiet til den første af en række special-podcasts.
Denne gang tager vi en snak om historiens bedste centrale forsvars-par, samt en snak om hvad Zidane mangler for at blive betegnet som historiens bedste træner. Endelig bliver de tre panel-deltagere (Christian, Daniel og Jesper) ”udsat” for et tænkt eksempel, hvor der skal afhændes tre spillere – en fra hver kæde – og erstattes med en ny.
Og sædvanen tro er der konkurrence, samt en masse sjov og ballade i studiet. Det hele styres af Oscar Gómez Svendsen.
Mar 9, 2020
Mar 9, 2020
28 min
Endnu en skuffende Real Madrid-præsentation til samlingen, men på Madridista.dk skuffer vi ikke og derfor var Christian og Jesper i det virtuelle studie til en nedtakt af opgøret mod Betis.
Her er der flere interessante nedslag: Forholdet mellem Kroos og Zidane, tanker om ny angrebs-konstellation og en snak om de bærende kræfters kollektive nedsmeltning.
Herudover kommer vi naturligvis også omkring kampens spiller og kampens badebold, samt et kig mod fredagens opgør hjemme mod Eibar.
Mar 2, 2020
Mar 2, 2020
41 min
Der var fuld opdækning i madridista.dk's virtuelle studie søndag aften, efter Real Madrid havde pillet pynten af Barcelona i sæsonens sidste El Clásico på Santiago Bernabéu.
Sergio Ramos og co. vandt således ganske overbevisende 2-0 på eget græs og bragte sig alene i front af LaLiga, og de fire herrer - Oscar, Christian, Jesper og Daniel, kigger i dette stykke lyd blandt andet nærmere på, hvad der fungerede mod Barcelona søndag aften.
Lykkerus var der rigeligt af i studiet. Faktisk så meget, at der i denne omgang ikke blev uddelt en kampens badebold, til gengæld var der flere navne oppe at vende i snakken om kampens spiller.
Herudover det sædvanlige kig frem mod næste kamp, som er ude mod Real Betis pĂĄ Benito VillamarĂn, hvor Real Madrid har haft et godt tag pĂĄ andalusierne de seneste mange kampe.
Hala Madrid y nada más!
Feb 27, 2020
Feb 27, 2020
43 min
Det var ikke specielt sjovt at optage nedtakt efter Real Madrids nederlag mod Manchester City i den første kamp i ottendedelsfinalerne i Champions League mellem de to giganter.
Men Jesper og Daniel fandt alligevel energi til at optage en lille halvlegs (45 min.) snak til jer, for nok tabte Real Madrid "første halvleg" mod Peps mandskab, men der er stadig "anden halvleg" tilbage på Etihad, hvor Los Blancos skal forsøge at finde kræfterne til at lave en legendarisk remontada.
Det bliver desværre uden Sergio Ramos, der modtog et rødt kort i kampens døende minutter. Det, og meget andet, vender vi i denne nedtakt, hvor vi også kigger frem mod weekendens El Clásico, der er vigtigere end nogensinde.
Herudover har vi lidt lytterspørgsmål på programmet, og vil man være en del af det, så kan man med fordel følge madridista.dk på twitter, hvor vi forsøger at interagere med vores brugere før, under og efter Real Madrids kampe.
Hala Madrid!
Feb 23, 2020
Feb 23, 2020
1hr 1 min
Real Madrid fik en mildest talt skidt optakt til en meget afgørende uge med først CL-kamp mod Manchester City og efterfølgende El Clásico.
Nederlaget betød et foreløbigt farvel til førstepladsen, men efter kampen samledes hele podcast-crewet til en snak om kampen mod Levante, samt et kig frem mod de kommende to opgør.
Som altid, nĂĄr Christian, Daniel, Oscar og Jesper er i studiet, byder den pĂĄ quiz og andre overraskelser og der forhĂĄbentlig kan vi ogsĂĄ fremtvinge et lille smil hos jer, pĂĄ trods af det dĂĄrlige resultat.
Feb 17, 2020
Feb 17, 2020
28 min
Referat, LaLiga (24): Fatale forsvarsfejl kostede alle tre point imod velspillende Celta-mandskab by Christian Hansen, Daniel Andersen, Jesper Frost-Hansen, Malthe Boesen, Nicklas Bendtsen
Feb 10, 2020
Feb 10, 2020
41 min
Daniel og Oscar var en tur forbi madridista.dk's virtuelle studie efter gĂĄrsdagens vigtige 1-4 sejr over Osasuna pĂĄ El Sadar.
Her blev det til en snak om de sædvanlige punkter på dagsordenen i form af Zidanes startopstilling, de taktiske dispositioner, kampens spiller og kampens badebold.
Herudover blev der snakket lidt om Real Madrids blamage mod Real Sociedad i torsdags, om Marcelo er færdig på topniveau og Hazards snarlige comeback, ligesom de to herrer i studiet også tog et kig på søndagens opgave mod Celta Vigo på Santiago Bernabéu.
Feb 2, 2020
Feb 2, 2020
38 min
El Derbi-sejr og seks points foran - i hvert fald for en stund.
Det vakte så megen glæde hos Oscar og Jesper, at de satte sig i studiet søndag morgen kl. 6.30 for at lave denne nedtakts-podcast, hvor både gårsdagens sejr, samt Copa del Rey-triumfen mod Zaragoza bliver vendt.
Vi kommer også omkring Zidanes store kvaliteter, kårer kampens spiller og badebold og kigger frem mod de kommende opgør.
Jan 27, 2020
Jan 27, 2020
39 min
Real Madrids viste ikke overbevisende spil på Real Valladolids hjemmebane, José Zorrilla. Det lykkedes alligevel Ramos og co. at hente alle tre point efter et vigtigt hovedstødsmål fra Dani Carvajals nye back-kollega, Nacho.
Daniel og Oscar var i studiet umiddelbart efter kampen, og selvom førstnævnte glemte at koble mikrofonen til, og lyden fra Nordens Paris, i denne nedtakt, i bedste fald er tvivlsom, så kom de to herrer i studiet godt rundt om vores sædvanlige emner.
Herudover en lille hyldest til NBA-legenden Kobe Bryant og et lille kig frem mod midtugens kamp mod Zaragoza og weekendens El DerbĂ.










