Friday Nov 05, 2021

Sejr i LaLiga - sejr i CL; Isco på vej til Milan; LaLiga-snak + prisuddeling; De udlejede spillere

2x mål fra Vinícius, 2x mål fra Benzema og 2x 2-1-sejre – sådan har Real Madrid foldet sig ud siden seneste podcast. Real Madrid fik de tre point i LaLiga imod Elche og er på førstepladsen i Champions League-gruppen efter sejren over Shakhtar Donetsk onsdag aften. Der har været gode resultater for Real Madrid på det seneste, men hvordan har spillet set ud? Det snakker vi om i studiet i denne uge, hvor det bliver en lidt atypisk omgang. Det er nemlig Daniel og Malthe, der i smuk duet vender den seneste uges tid i Real Madrid. Vi kommer ikke udenom en særdeles afgørende Vinícius, en Mariano på godt og ondt og en Casemiro, der fortsætter sit svingende niveau. Quizzen udgår i denne omgang, men til gengæld får I en opdatering på vores udlejede spillere oveni i vores vanlige kåringer og gode humør, og vi bager også kort op til kampen imod Rayo lørdag aften. Lyt med på din foretrukne podcast-app. Og husk, at vi sætter stor pris på anmeldelser, likes og delinger. Hvis man kan lide, hvad man hører, kan man i øvrigt også bidrage til udviklingen af projektet via MobilePay Box. Alle beløb, store som små, motiverer og sender os et skridt videre mod en endnu bedre podcast. I kan bidrage på MobilePay Box 1630WV, og ellers er vi tilbage igen i næste uge. God weekend derude!

Comments (0)

To leave or reply to comments, please download free Podbean or

No Comments

Copyright 2025 All Rights Reserved

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125