
Wednesday Oct 09, 2019
Madridista.dk Podcast Special: Den krævende målmandspost - fra Zamora til Courtois
Den her podcast special er dedikeret til Keylor Navas, Iker Casillas og fortidens store målmandslegender i Real Madrid. Vi zoomer ind på Pura Vidas eftermæle i Kongeklubben, herunder vores bedste minder med den costaricanske sprællemand mellem stængerne og, hvordan han vil blive husket i Real Madrids målmandshistorie. Herudover kommer vi også en tur forbi vores respektive bud på de to bedste keepere i Real Madrids historie og vores udskældte belgiske målmand, ligesom vi heller ikke kommer udenom at berøre den værste målmand i den tid, vi hver især har fulgt Kongeklubben fra tv-stuen. Og som altid er der mange andre spørgsmål, som også trænger sig på, når snakken går…. Hvorfor har Ricardo Zamora en helt speciel plads i Real Madrids historie? Er Iker Casillas den bedste Real Madrid-målmand nogensinde? Og hvorfor er Santiago Cañizares den dårligste Real Madrid-keeper i Gammelfars levetid? Dette, og meget andet, kan I få svar på, hvis I trykker ’play’ og lytter med i denne special, hvor vi forsøger at tage kærlig hånd om nogle af de største skikkelser mellem stængerne i Real Madrids glorværdige (målmands)historie. Bag mikrofonerne har I Oscar, der, som vært, forsøger at holde snor i de uregerlige paneldeltagere, Jesper, Daniel og Christian.
Comments (0)
To leave or reply to comments, please download free Podbean or
No Comments
To leave or reply to comments,
please download free Podbean App.