Madridista.dk Podcast
🎙 Madridista.dk Podcast – Alt om Real Madrid på dansk! ⚪️🏆
Velkommen til Madridista.dk Podcast, Danmarks førende podcast dedikeret til verdens største fodboldklub – Real Madrid Club de Fútbol. Her får du alt det nyeste fra Los Blancos: kampe, spillere, transfers, taktik og historiske øjeblikke – alt sammen leveret med passion, indsigt og et dansk perspektiv.
Værterne fra Madridista.dk dykker ned i aktuelle emner, analyserer præstationer, diskuterer klubbens udvikling og giver dig de bedste vinkler på, hvad der sker både på og uden for banen. Uanset om du er inkarneret Madridista eller blot interesseret i international fodbold, er der masser at hente her.
📲 Find os på Podbean, Spotify, Apple Podcasts, Google Podcasts og YouTube – og følg med i samtalen på Madridista.dk og vores sociale medier.
⚽️ Hala Madrid – og velkommen til den danske Real Madrid-podcast!
Podcast by Christian Hansen, Daniel Andersen, Jesper Frost-Hansen, Malthe Boesen, Nicklas Bendtsen, Oscar Gomez Svendsen
Episodes
Saturday Mar 14, 2026
Saturday Mar 14, 2026
Det kom som en overraskelse for de fleste, da Real Madrid anført af verdens bedste Valverde bankede Manchester City med 3-0 onsdag aften. Det kalder naturligvis på en podcast! Og netop derfor har Oscar inviteret Nicklas og Malthe i studiet til en snak om den flotte sejr Vi har dedikeret størstedelen af tiden til at snakke City, både sejr og returkamp. Vi graver altså dybt og snakker igen unge Pitarch, en Huijsen i forbedring, en Trent på glatis, Vinícius’ straffesparksevner og Valverdes superkræfter. Og hvis I hører helt til ende, får I også Nicklas' bud på, hvad ansættelsen af Antonio Pintus har tilfælles med Socialdemokratiets politik Giv det et lyt, og lad os høre hvad I synes! God weekend og Hala Madrid!
Wednesday Mar 04, 2026
Wednesday Mar 04, 2026
Nicklas og Malthe var tirsdag aften en tur i studiet til en snak om Getafe-kampen, Champions League-mulighederne og en status på Real Madrid generelt. Og lad det være sagt med det samme; der var ikke den store optimisme at spore. Nærmere tværtimod Vi snakker Franco Mastantuonos udviklingspotentiale, Rüdigers mentale helbred, Arbeloas magtesløshed og meget mere løst og fast. Vi vender også unge Thiago Pitarch, hvor der var mest lys at spore i stemmerne på podcastens to deltagere. Ja, vi kommer vidt omkring, og selvom der ikke bliver lagt fingre imellem i kritikken af alt fra præsidenten over træneren og lægestaben til spillerne, fornemmer I forhåbentlig vores glæde over at få støvet mikrofonerne af og give jer noget ny lyd om vores allesammens Real Madrid Nicklas og Malthe kommer også med hver deres bud på en top-3 over spillere, der skal tage sig gevaldigt sammen - senere kan man finde resten af crewets top-3 på madridista.dk i en separat nyhed.
Thursday Feb 19, 2026
Thursday Feb 19, 2026
Madridista.dk Podcast er tilbage! 🙌Oscar har inviteret Jesper og Nicklas i studiet til en snak om Real Madrid lige nu. Her snakker vi særligt om Xabi Alonso og Álvaro Arbeloa, men vi tager også et kig frem mod Real Madrids muligheder i LaLiga og i Champions League 👀Og så er det quiz…………Alt er ved det gamle, trygt og sikkert. Lyt med 🎧
Monday Jun 30, 2025
Monday Jun 30, 2025
I troede nok aldrig, at I skulle høre fra os igen, men det skulle I så.
Daniel sidder med mikrofonen som vært og Nicklas sidder som den enlige ekspert og bjæffer ud om en masse skarpe pointer om Klub VM, Xabi Ball, Real Madrids nyindkøb samt meget andet.
Det er ikke ment som et comeback af nogen art, men vi havde bare lige lyst til at snakke lidt Real Madrid sammen og det valgte vi så at gøre lidt mere formelt med mikrofonerne tændt.
Vi håber, I stadig vil lytte med. Hala Madrid y Nada Más!
Friday Mar 21, 2025
Friday Mar 21, 2025
Jesper og Christian er tilbage i studiet til en snak om den seneste uge i Real Madrid – og der er som altid masser at tage fat på!
Vi vender den hårdt tilkæmpede sejr over Atletico Madrid, som langt fra var køn, men stadig sikrede avancement. Derudover kigger vi nærmere på det tætpakkede program, der stiller store krav til truppen.
Vi diskuterer også de formsvage spillere, der kæmper for at finde niveauet, mens Mbappé fortsætter med at banke mål ind. Og selvfølgelig ser vi frem mod de kommende kampe, hvor Real Madrid skal holde dampen oppe trods de udfordringer, der lurer.
Hala Madrid y nada más!
Thursday Feb 27, 2025
Thursday Feb 27, 2025
Det er atter blevet tid til Madridista.dk Podcast og denne gang har Daniel inviteret Jesper i studiet til en snak om de seneste kampe og alle de ting, der rører sig omkring Real Madrid 👀
Det bliver til en snak om de seneste kampe, som bød på videre kvalifikation i Champions League, en sejr over Girona og næsten en finaleplads i Copa del Rey-efter udesejren mod Real Sociedad 👏
Her kommer vi ind på dommerens rolle i mishagsytringerne mod Asencio og hvad der egentlig ligger til grund for dette.
Herudover snakker vi også den ærgerlige skade til Dani Ceballos. Det bliver også til et kig på ugens nyheder, som blandt andet kunne fortælle om Real Madrids planer om at hente Miguel Gutiérrez og Nico Paz tilbage, samt om Joan Martínez´ tilbagevenden efter korsbåndsskaden 🥳
Og så slutter vi af med en snak om hele affæren med Real Madrids kamp mod det spanske fodboldforbund og dommerstanden 👊
Wednesday Feb 12, 2025
Wednesday Feb 12, 2025
Daniel og Christian har sat hinanden i stævne til en snak om status i Real Madrid efter en uge med store overskrifter.
I første omgang vendes opgøret mod Manchester City på Etihad. Hvad viste kampen om Real Madrids niveau lige nu? Hvordan er chancerne i returen, og hvad siger det om chancerne i Champions League?
Der bliver også tid til at diskutere Raúl Asensio. Hvad er hans rolle på holdet, og hvordan skal han bruges i fremtiden, efterhånden som de skadede spillere vender tilbage.
Samtidig kigges der nærmere på rotationsmulighederne. Med et tætpakket program er spørgsmålet, hvordan Ancelotti kan holde truppen skarp og samtidig give pause til de spillere som har brug for det.
Endelig rettes blikket mod La Real i pokalturneringen og deres mange offensive profiler.
Der er nok at tage fat på – og som altid gælder kun én ting: Hala Madrid y nada más!
Friday Feb 07, 2025
Friday Feb 07, 2025
Christian og Nicklas har mødt hinanden til en lille snak om ugen der er gået i Real Madrid, og der er masser at tage fat på.
Det startede med et smerteligt nederlag til bundholdet Espanyol, der viser en række svagheder hos Real Madrid.
Dernæst runder panelet den smalle sejr over Leganés i Copa del Rey i midtugen. Gonzalo García reddede dagen, men er han egentlig et emne for førsteholdet?
Mysteriet Jesús Vallejo gennemgås, fordi hvordan kan det være, at han slet ikke får spilletid i en kamp der ellers er skræddersyet til det?
Dommer-balladen har fyldt en del i klubben den seneste uge. Fra smædekampagner på RMTV til officielle beskyldninger om korruption. Panelet diskuterer, om det virkelig er vejen at gå for Real Madrid.
Inden lukketid rundes de forestående kampe mod hhv. Atlético Madrid og Manchester City.
Hala Madrid y Nada Mas.
Thursday Jan 30, 2025
Thursday Jan 30, 2025
Jesper og Christian har sat hinanden i stævne til en snak om, hvad status er i Real Madrid efter en uge med to 0-3-sejre.
I første omgang diskuterer de to Champions League-formatet. Er det hot or not, hvordan er oplevelsen af udvidelsen til 36 hold, hvor 24 går videre, det lidt specielle med en ekstra runde i slutspillet osv.
Der kigges også videre på udsigterne til opgør mod Celtic eller City for derefter at stå overfor Leverkusen eller Atletico. Hvad vil det betyde for sæsonen og mulighederne i turneringen?
Mere organisatorisk bliver det også til en snak om Florentino Perez. Hvad er hans strategi og visioner for Real Madrid i de kommende fire år. Hvem er hans venner og fjender - og hvem kan egentlig tage over, hvis han stopper om fire år?
Endelig rundes også emner som Ceballos, mulige sommerindkøb og meget andre.
Hala Madrid y nada mas
Friday Jan 24, 2025
Friday Jan 24, 2025
I denne uge taler Daniel og Nicklas om de to kampe mod Las Palmas og Salzburg, der begge endte i målrige sejre og gode offensive præstationer. Vi vender ligeledes Champions League-formatet, Dani Ceballos' rolle i sæsonen, og om 2,6 milliarder kroner nok til at sælge Vinícius Jr.










